Norge

Tilbage i Norge for 4. gang i år

Den 27.-28 oktober er vi tilbage i Norge med det fjerde kursus i år. Denne gang bliver kurset holdt i Bergen i samarbejde med Næringshagene, et offentligt erhvervsfremme system der kan sammenlignes med Væksthusene i Danmark. 

Kurset bliver holdt på dansk af David Madié. Deltagere fra Danmark er også meget velkomne til at deltage. Læs mere og tilmeld dig her

Bergen.001.jpeg

Certificeringskurser i Aarhus og København

Vi holder normalt 4-5 Certificeringskurser i Danmark hvert år, skiftevis i vores egne lokaler i København og hos en af vores samarbejdspartnere i Jylland.

 De næste kurser vi har planlagt bliver i Aarhus, 25.-26. august og København 25.-26. oktober.

Derudover har vi også to kurser i Norge, der bliver afholdt på dansk af David Madié: Trondheim, 23.-24. august og Bergen, 27.-28. oktober

Vi ser frem til at kunne byde velkommen til nye brugere såvel som allerede certificerede virksomhedskonsulenter, der deltager i gratis re-certificering. 

Tilbage i Norge for tredje gang i år

Den 23.-24. august er vi tilbage i Norge for tredje gang i år. Denne gang bliver kurset holdt i Trondheim. Vi ser frem til at byde velkommen til virksomhedskonsulenter fra Næringshagene. Læs mere her. 

VækstHjulet Online og Vækstarkene er allerede blevet oversat til norsk, og de resterende værktøjer vil blive oversat inden længe. 

Vi har også planlagt et kursus i Norge senere på året, nemlig 27.-28. oktober i Bergen

VækstHjulet i Norge

D. 27.-28. juni havde vi vores andet kursus i Norge. Dette var vores første kursus med VækstHjulets værktøjer oversat til norsk. VækstHjulet findes nu på 8 sprog.

Vi havde deltagere, som kom hele vejen fra Oppdal og Orkanger i Sør-Trøndelag. Alle deltagere var en del af Næringshagerne, som har centre over hele landet og i store træk minder om de danske Væksthuse. Velkommen til de nye certificerede konsulenter i Norge. 

VækstHjulet er nu i Norge

Den 2.-3. februar havde vi vores første Certificeringskursus i Oslo for en lille skare af norske virksomhedskonsulenter.

Kurset blev afholdt i samarbejde med vores norske partner, Øystein Bredal-Thorsen fra A-Team AS. Vi har allerede nu planlagt et nyt kursus i Oslo den 27.-28. juni og er i fuld gang med at oversætte værktøjerne til norsk.