Certificeringskursus

Tilbage i Norge for 4. gang i år

Den 27.-28 oktober er vi tilbage i Norge med det fjerde kursus i år. Denne gang bliver kurset holdt i Bergen i samarbejde med Næringshagene, et offentligt erhvervsfremme system der kan sammenlignes med Væksthusene i Danmark. 

Kurset bliver holdt på dansk af David Madié. Deltagere fra Danmark er også meget velkomne til at deltage. Læs mere og tilmeld dig her

Bergen.001.jpeg

Tak for et godt kursus i Aarhus

Den 25.-26. august holdt vi certificeringskursus i Aarhus for virksomhedskonsulenter fra væksthusene, den lokale erhvervsservice og private konsulenter. Kurset var arrangeret i samarbejde med Væksthus Midtjylland. 7 virksomhedskonsulenter blev certificeret, og 10 deltog i re-certificering. 

Muligheden for at blive re-certificeret bliver mere og mere populær i Danmark. De sidste halvandet år er 62 af vores brugere blevet re-certificeret, hvilket svarer til 1 ud af 5. 

Certificeringskurser i Aarhus og København

Vi holder normalt 4-5 Certificeringskurser i Danmark hvert år, skiftevis i vores egne lokaler i København og hos en af vores samarbejdspartnere i Jylland.

 De næste kurser vi har planlagt bliver i Aarhus, 25.-26. august og København 25.-26. oktober.

Derudover har vi også to kurser i Norge, der bliver afholdt på dansk af David Madié: Trondheim, 23.-24. august og Bergen, 27.-28. oktober

Vi ser frem til at kunne byde velkommen til nye brugere såvel som allerede certificerede virksomhedskonsulenter, der deltager i gratis re-certificering. 

Tilbage i Norge for tredje gang i år

Den 23.-24. august er vi tilbage i Norge for tredje gang i år. Denne gang bliver kurset holdt i Trondheim. Vi ser frem til at byde velkommen til virksomhedskonsulenter fra Næringshagene. Læs mere her. 

VækstHjulet Online og Vækstarkene er allerede blevet oversat til norsk, og de resterende værktøjer vil blive oversat inden længe. 

Vi har også planlagt et kursus i Norge senere på året, nemlig 27.-28. oktober i Bergen

VækstHjulet i Norge

D. 27.-28. juni havde vi vores andet kursus i Norge. Dette var vores første kursus med VækstHjulets værktøjer oversat til norsk. VækstHjulet findes nu på 8 sprog.

Vi havde deltagere, som kom hele vejen fra Oppdal og Orkanger i Sør-Trøndelag. Alle deltagere var en del af Næringshagerne, som har centre over hele landet og i store træk minder om de danske Væksthuse. Velkommen til de nye certificerede konsulenter i Norge. 

2000 konsulenter certificeret siden 2008

Kurset i København d. 21.-22. juni var en milepæl for VækstHjulet, idet konsulent nr. 2000 blev certificeret. Det første certifikat blev udstedt i 2008. 

Ved et tilfælde var konsulent nr. 2000 fra VækstHus Syddanmark, hvor den første gruppe af certificerede konsulenter kom fra tilbage i 2008. 7 år senere er Væksthus Syddanmark stadig en af vores trofaste partnere og har nu hjulpet os med at krydse denne vigtige milepæl. Tak for et godt kursus og velkommen til de nye certificerede konsulenter.

Tilbage i København for at møde velkendte og nye ansigter

Den 21. - 22. juni holder holder vi certificeringskursus i København. Det foregår i Soho på Vesterbro.

Hvert år holder vi 4-5 kurser i Danmark, og dette kursus har meget at leve op til efter et vellykket kursus i Aalborg i februar, hvor vi havde hele 50 deltagere. 
 
Vi glæder os til at byde velkommen til nye konsulenter, og som altid er det også en fornøjelse at se velkendte ansigter til re-certificering. I Danmark bruger mere end 400 virksomhedskonsulenter fra Væksthusene, kommunerne og den lokale erhvervesservice VækstHjulets værktøjer. Internationalt har vi lige rundet 1900 certificerede konsulenter. 
 
Vi glæder os til at byde følgende organisationer velkommen:

- CoLearning
- D2i - Design to Innovate
- MARCOD
- Skiveegnens erhvervs- og turistcenter
- Slagelse Erhvervscenter
- Sønderborg Vækstråd
- Vordingborg Erhverv
- Væksthus Hovedstadsregionen
- Væksthus Sjælland
- Væksthus Sjælland/Vækstfabrikkerne
- Væksthus Syddanmark

 

VækstHjulet er nu i Norge

Den 2.-3. februar havde vi vores første Certificeringskursus i Oslo for en lille skare af norske virksomhedskonsulenter.

Kurset blev afholdt i samarbejde med vores norske partner, Øystein Bredal-Thorsen fra A-Team AS. Vi har allerede nu planlagt et nyt kursus i Oslo den 27.-28. juni og er i fuld gang med at oversætte værktøjerne til norsk.